Birgits Butik

Tjørn

Sidst revideret: 02. december 2018

Værtindegaver

Skal du på besøg eller sende en hilsen i anledning af fødselsdag, jubilæum eller blot sige 'jeg tænker på dig', så tag en værtindegave med. En værtindegave med indbygget kærlighed.

BirgitsButik sammensætter den rigtige gave i cellofanindpakning med kort.

 

I december leveres værtindegaver i en lækker mulepose. Kombiner selv varer fra BB i gaven til en pris og design der passer dig.

Se nogle eksempler på priser og sammensætning i Prislisten og på HJEM siden.

 

Flæskesvær med dyrevelfærd.

Stensved Slagtehus har leveret en flot udskæring, der helt lever op til den dyrevelfærd, som grisserne har haft på marken. Men der manglede bare en smule, som jeg selvfølgelig selv må levere. Sværen. Den var skåret i nogle umage stykker. Så der måtte lige lidt tid til at justere spæktykkelsen (som der senere blev kogt fedt af) og strimle skindet. Lidt saltning, kogning og ind i ovnen ved 200 grader i ca 45 minutter, så har man de lækreste flæskesvær med god samvittighed.

 

Æggemad exceptionelle.

Og så på det nye smørebræt i nyt design tilpasset en skive hjemmebagt rugbrød. Vælg mellem flere træsorter. Nyt til julebordet. Server landæg fra fritgående høns, på hjemmebagt rugbrød, hjemmerørt mayo og en smule purløg fra haven og så en smule groft fingersalt på toppen.

BirgitsButik leverer bræt og æg. Resten klarer du selv. Brættet i teak koster 30,- pr stk. De øvrige træsorter 25,- pr stk.

Forkæl dig selv, eller giv en gave. Leveres også i cellofan indpakning som værtindegave sammen med en pose kaffe, hjemmelavet syltetøj, et glas honning, syltede asier eller rødbeder, eller noget andet lækkert fra BirgitsButik.

BirgitsButik.

BirgitsButik er en lille gårdbutik med salg af kvalitetsprodukter fra egen have og hobbylandbrug. Æg fra fritgående høns, ½ gris også fra fritgående grise til juni og november. Fra snedkerværkstedet har vi håndlavede møbler og forskellige brugsting i træ.

Vi startede for snart mange år siden med et køkkenskab på en træstub, men har nu fået opført en rigtig lille handelsbod med rundkørsel og P-pladser ind til BirgitsButik. Godkendt af både Vordingborg Kommune og Kystdirektoratet og behørigt registreret, nu også med CVR nummer.

Se dig lidt om på vores hjemmeside og aflæg os et besøg for en lille snak over en kop kaffe.

 

Saftkogeren kogte saften ud af blommerne.

Det blev til 16 1 liter flasker, både Ikea glasflasker og plastflasker.

På glasflaskerne må vi beregne 10,- i pant for flasken (den koster 11,- hos Ikea)

Det er lidt vildt.

Så fløj der lige et par vildænder ind i Frysebogen, fik et nummer på ryggen og røg så videre ned i fryseren.

Flået men med brystben og løse lår. Ingen indmad.

Det er ingen and.

Jo, det er det så alligevel. Det er vores Juleand, der er på vej. Flæskestegen klarer vi selv, men juleanden har vi bestilt hos Gitte og Jens på Tjørnemosegård i Tjørnemarke. Ligesom sidste år. Bestil din samme sted, så kan BirgitsButik hente den til dig, når vi henter vores egen.

Er Grønkål Grønt?

Ja, selvfølgelig. Men vi har altså både rød og grøn

grønkål. Hvor meget skal du bruge? Så plukker vi.

Nye kartofler.

Aldrig har nye kartofler været så sent på den. Men nu er de her, lige gravet op af haven. 10,- /kg.

Asier til syltning. Store 10,- /stk; Små 5,- /stk.

Syltede asier eller agurker i glas 35,- /glas

Syltetøj Jordbær, Brombær, 25,- /glas

De lægger æg nu, i lange baner....

Tyve nye høner er flyttet ind på gården. Inden man får set sig om, så er det som at flytte. Nye hønsepinde. Nye redekasser. Og ikke mindst ny halm på stuegulvet. Og sikken en ballade. To høner ville absolut ind i samme redekasse, og ikke nok med det. Hanen ville med.

I hvert fald kommer der flere æg. De er måske ikke helt så store som dem de gamle lagde, men der går ikke lang tid, så er niveauet det samme. Til gengæld holder vi samme pris.

Og de gamle? Ja, de er flyttet ud. Men de havde det godt, så længe de boede her.

DBC Kaffe. GOLD BLEND

En oplevelse med kaffe. Specielt fremstillet for DBC coffee A/S.

kun hele bønner og kun i 1000g pose. Mellem mørkristet blanding fra Sydamerika, Afrika og Sumatra. Velafbalanceret med en fin aroma, god krop og herlig lang eftersmag.

BirgitsButik sælger oplevelser for smag.

 

Vejledende salgspris 110 kr. for pose med 1000 g. BB leverer for en hund.

 

 

Først slapper vi lige lidt af.

Så er efterårets elever til julegris blevet indlogeret og har sædvanen tro taget deres nye hjem i besiddelse med begejstring. De er hurtige, spæner rundt på folden, graver i jorden, æder når de har lyst og sover længe på sovesalen i det tykke lag halm. Jo, det tegner skam allerede godt. Dyrevelfærd af højeste klasse.

Skak har altid fashioneret alle aldersgruppe.

Et skakbræt skal være præcist og neutralt. Må ikke forstyrre. Vise muligheder, strategier. Standarden skal være i orden fra starten. En fornøjelse at stå overfor et bræt med præcise felter i harmoni med træsorter og overflade. Dertil kommer så også at brikkerne er originale 'Stauton' Standard.

Lidt sjov fra Snedkeriet.

Skærebræt med endetræ er det rigtige til kød og fisk. Ny serie på vej.

Smørebrætter i kassette. Flere træsorter.

Et ordentligt arbejdsbord til orangeriet.

Sjov med gaveindpakning af Whisky. Lukket, limet, fineret og lakeret. Så holder whiskyen længere.

Der blev så stille:

Så blev der pludselig så stille på gården. Slagteren kørte i mandags med grisserne, alle fire. Vi så dem først igen torsdag, men nu var de pludselig i papkasser med lidt trang plads, inden de blev indlogeret på deres nye værelse i den nyindkøbte fryser. Her er der til gengæld rigelig plads til en halv grissebasse.

 

Så kommer den gode tid med at lave medister, spegepølse, rullepølse, leverpostej, røget bacon, skinke ja selv flæskesvær. Og så får vi lige en mail fra en af kunderne, der skulle have en halv gris for første gang. Jeg håber det må være mig tilladt at citere noget af indholdet:

 

"Vi har spist grisekød lige siden Torsdag, og det går rigtig godt. Super lækkert! Tror ikke at vi i mange år har fået noget bedre kød end dette.

Vi havde gæster i går til grill (gasgrill, naturligvis) , de var også meget begejstrede

Så – hvis muligt - skriv os bare på listen til det næste kuld også."

 

Så bliver det ligesom noget værd, at gøre noget ekstra for Dyrevelfærden.

Kender du det?

Fryseren er stoppet med kød og grøntsager? Det er ikke til at finde noget som helst!

 

Det sker ikke hos os. Den halve gris vi lige har fået hjem fra slagteriet (47,5 kg), blev vakuum pakket i de forskellige udskæringer, nummereret og lagt i fryseren, efter at hver pakke var skrevet ind i "Frysebogen".

Herefter er frysebogen en inspiration (indendørs i lænestolen, i varmen, foran fjerneren, dag eller aften) til spørgsmålet:'Hvad skal vi have til middag i morgen?'

Se i Frysebogen hvad du kunne tænke dig. Hent derefter nummeret i fryseren.

Samtidig kan vi se, om der er noget, der skal bruges, inden det skrider på datoen.

 

Det krævede selvfølgelig lidt tilvænning i starten, men det har nu fungeret super enkelt siden 2010. Nedenfor kan du se, hvordan den sidste halve gris, kom til at se ud, efter at den var indskrevet i Frysebogen. Den originale Frysebog er selvfølgelig håndskrevet, men der eksperimenteres med en mere moderne version i Excel, måske med succesopskrifter af de enkelte retter i en database. Og kunne fabrikanterne af frysere levere et alternativt kassesystem til de irriterende trådkurvene, hvor kødet fryser fast imellem trådene. Nå skidt, det er da en bagatel.

Vil du vide mere, så ringer du bare.

Her er den så, Frysebogen:

Udskæringerne for 'Sommergrisen 2018' kom så til at se således ud efter den var indskrevet i Frysebogen (26/7):

Bemærk at vi allerede har brugt af udskæringerne. Skulle hilse og sige at det smager supert godt. Og så er det samtidig dyrevelfærd af højeste klasse.